Spændende lovgivning

Til efteråret skal jeg starte på universitetet. Nærmere: Jeg skal starte på arkitektskolen. Jeg vil være byplanlægger. Jeg er virkeligt fascineret af tanken om, at man kan opdrage folk i det offentlige rum. Der er flere måder at gøre det på. Tvang, vejledning, nudging bare nævn din foretrukne form, og jeg vil være i stand til at hjælpe dig om nogle år, når jeg har fået mit afgangsbevis. Jeg ved, at jeg i de kommende år skal sidde og dele studieplads med forhåbningsfulde designere og nørder, der bare tænker på smukke rum. Jeg ved, at jeg i de kommende år skal dele min studietid med unge kvinder, der ikke ved, hvad de vil, så de er bare blevet accepteret på arkitektskolen. Fordi de nu kunne. De finder sikkert en god partner, bliver gift, og så er de væk fra arbejdsmarkedet, fordi de så finder ud af, at de skal passe manden (som har karrieren) og familien (børnene, som uvægerligt kommer!)

Planloven er mit gebet

Ja, hårde ord, måske. Men det er sandheden. Mere end 50% af alle nyuddannede arkitekter kommer aldrig på arbejdsmarkedet. Og mere end 80% af alle arkitektstuderende er kvinder. Så, min argumentation holder tæt! Men som byplanlægger er der mange andre muligheder. For det første er de efterspurgt. For det andet har de en evne til at analysere data. Og det er her, mit hjerte banker hurtigt. Jeg ved intet bedre end at læse planloven, få indsigt i data for lokalområder og, så omsætte dem til innovative og nytænkende måder at organisere byen på. Måske skulle jeg have været advokat? Som dem her: https://bjsj.dk/

Måske ikke super original

Det kan godt være, at jeg ikke er original i mit tankesæt. Det kan også godt være, at de ideer, jeg får, allerede er blevet implementeret et andet sted ude i verden. Men det gør ikke noget. Jeg nyder at få lov til at lege med mine ideer. De kan fx handle om, hvordan man sikrer, at regnvand samles effektivt i områder, der er udsat for tørke. Det kan handle om, hvordan man sikrer mindst muligt brug af fossile brændstoffer, når en by skal belyses. Det kan handle om, hvordan man lærer almindelige borgere som du og jeg at færdes i et grønt område og respektere, at det er et område, som alle har ret til at bruge. Jeg elsker det. Og jeg har dårlig tålmodighed til at vente på at komme i gang med studierne.

Fascinerende – for mig

Det fascinerer mig i den grad at undersøge, hvordan almindelige mennesker bevæger sig i det offentlige byrum. Det fascinerer mig at opdage, at agorafobi, ikke har noget som helst med at gøre med angst for at krydse et torv eller en stor plads. Det har noget at gøre med, at man er angst for at være i blandt mange mennesker, der færdes i samme rum. Og det har intet med klaustrofobi at gøre.

Tænk om få uger får jeg lov til at lege med den slags tanker og fascinationer. Er der noget menneske i verden, der er heldigere, end jeg er? Jeg tror det ikke. Håber, jeg får succes, når jeg engang er færdiguddannet.

Spændende lovgivning
Rul til toppen