Min lillebror er rigtig god til at spille på guitar og bandet, han spiller i, har da givet en del koncerter i det lokale musikhus. De spiller rock. Jeg har set dem til en koncert for ikke så længe siden. De var faktisk rigtigt gode. Min bror er vistnok ham, der knuser alle pigernes hjerter – han kan virkelig få folk til at rocke med. Og han er meget energisk på scenen. Lige nu er de ved at øve et nyt nummer. Det foregår henne hos en af hans kammerater, men så når han er hjemme igen, kan jeg høre, at han sidder og klipper og lægger forskellige effekter ind på optagelsen, de har lavet.
Hvad kan en mixer?
Jeg fatter ikke en dyt af, hvad han forklarer mig om den der mixer, han bruger. Det er noget med, at man kan kombinere forskellige lydsignaler og, så sætte dem sammen på forskellige måder til et enkelt lydsignal. Han har vist mig flere gange, hvad det er, han gør, men lige lidt forstår jeg.
Nu er jeg heller ikke hende, der er særligt interesseret i, hvordan musikken bliver til. Jeg kan bare godt lide at lytte til den. Men han sidder der og eksperimenterer foran sin computer og mixeren. Og altid med hovedtelefoner på selvfølgelig.
Tabt musik – træls
En aften kom han bandende ind i stuen. Han smed sig i sofaen og begyndte at zappe rundt på vores tv-apparat. Han var godt sur og afbrød faktisk mig i at se min yndlingsserie. Jeg spurgte ham om, hvad der er galt, og beordrede ham samtidigt til at zappe tilbage til min serie. Han fortalte, at han var sur, fordi han havde faktisk fået lavet et stykke musik, som han var ret tilfreds med, og så havde han glemt at gemme det på sin computer. Så hele eftermiddagens arbejde med nummeret, de har lavet, var spildt. Han kan begynde forfra.
Jeg spurgte om, han ikke kan huske, hvad han havde gjort, og, så bare gøre det igen? Han kiggede på mig, som om jeg er dybt evnesvag. ”Nej”. Kort svar er lig med, at han er rigtig sur på sig selv.
Jeg spurgte ham, om jeg kan hjælpe ham med at rekonstruere nummeret. Tage noter eller noget i den stil. Han kiggede på mig denne gang ikke helt så tvært på mig. ”Gider du?”
”Ja, det gider jeg godt.” Vi går ned i kælderen ind på hans værelse, hvor alle hans instrumenter og lydudstyr står. Han sætter sig ved computeren. ”Du skal ikke røre ved mikserpulten”, får jeg at vide. Bestemt ikke. ”Nej, men hvad vil du have, at jeg gør?”
Han forklarer mig, at han gerne vil have, at jeg laver et skema og skriver de stikord, han siger ned et efter et. Et ord på hver linje. Når han så har forsøgt med forskellige effekter, så vil han give mig besked om, hvilket tal jeg skal skrive ud for hvert stikord. Fra 1 til 5.
1 er dårligt, 5 er godt.
Ok, det kan jeg da godt finde ud af. Vi arbejder i 2 timer. Derefter klipper han forskellige lydspor sammen og får lavet et nummer, der lyder rigtigt godt. Han er glad og siger tak for hjælpen. Lover mig, at han vil give mig gratis billetter til mig og mine veninder, når de holder koncert igen i næste måned. Sød storebror.