Kan Luxplus betale sig?

Er du en skønhedselsker, som er vild med alt der omhandler skønhedspleje, makeup, accessories med mere. Så kunne et medlemskab på Luxplus muligvis være lige noget for dig. Er du i tvivl om, hvad du nøjagtigt kan få ud af et medlemskab til sitet, så lad dig inspirere af Louise, som har haft et aktivt medlemskab hos Luxplus i 12 måneder. Louise er 22 år, bor i Valby og læser til dagligt til markedsføringsøkonom. Læs alt om hendes oplevelse lige her.

Hvorfor valgte du at tilmelde dig medlemskabet på Luxplus.dk?

“Jeg havde hørt godt om sitet fra en af mine veninder, som har brugt det en del måneder. Jeg har ofte set, hvad hun har bestilt fra Luxplus og til sidst blev jeg ret fristet til også selv at handle på siden, da jeg så hvor mange lækre produkter hun fik til billige penge”

Hvad føler du, at du får ud af at have et medlemskab hos Luxplus?

“Hmm, mange ting. Jeg får jo en del rabat på mange af de produkter jeg elsker, som  naturligvis betyder rigtig meget for mig. Jeg føler, at jeg alt i alt sparer mange flere penge på Luxplus end som så mange andre steder, hvor jeg kunne handle kosmetik. Derudover synes jeg, at det er super dejligt, at jeg bare kan shoppe mine produkter hjemme fra sofaen, og så kommer pakken lige til min dør 1-2 dage efter”

 

Det koster 89 kr. om måneden at være medlem hos Luxplus, synes du det kan betale sig?

“Absolut, de penge har jeg tjent hjem for længe siden. Så snart man har gjort sig et par køb med besparelserne fra medlemskabet er de 89 kr. tjent og ikke brugt, så for mig, der elsker at købe de produkter som Luxplus forhandler, kan det helt klart godt svare sig for mig. Man skal lige huske på at fragten altid er gratis, det gør altså en stor forskel. Jeg har været studerende i 6 måneder ud af de 12 mdr, hvor jeg har været medlem, og der har det klart kunne betale sig at have et medlemskab, så jeg kunne fortsætte med at købe den makeup og hudpleje som jeg elsker, bare billigere. Jeg har for eksempel købt REN Evercalm Gentle Cleansing Gel til 79,95 kr. på Luxplus. Den koster næsten 200 kr. i butikkerne, så allerede der har jeg jo sparet en del.”

Det skal bruges

“Man skal selvfølgelig gøre brug af medlemskabet for at det kan betale sig. Men jeg bruger  mange af den slags produkter, man kan købe derinde, fordi de også har vaskepulver, opvaskemiddel og andre husholdningsprodukter, som man alligevel skal købe, så hvorfor ikke gøre det et sted, hvor man kan spare penge på det. Det bliver jo alligevel leveret gratis.”

 

Hvilke produkter finder du mest tiltalende hos Luxplus?

“Uha, jeg har virkelig købt fra mange forskellige brands, men jeg er blandt andet vild med Clinique, REN, Redken, Maybelline, Essie, Estée Lauder, E.L.F, M2 Beaute og mange flere. Det der også er dejligt ved at have medlemskab til Luxplus er, at de har så mange forskellige produkter, så jeg kan faktisk shoppe alt jeg har brug for til både mit hår, hudpleje, makeup, neglelak og neglepleje. Derudover drikker jeg ret meget te, så jeg benytter mig selvfølgelig også af at Luxplus forhandler mit yndlings te brand, Pukka som har mange lækre varianter”

En klar anbefaling

“Ud fra min erfaring, vil jeg helt klart anbefale Luxplus til alle, der er vilde med hudpleje, makeup med mere. Den første måned er desuden gratis, så der kan man lige teste om det er noget for én”.

Kan Luxplus betale sig?
Rul til toppen